mandag den 24. februar 2014

Video

Opgaven til undervisningen imorgen har for mig været, at lave en praktisk video og uploade den på Youtube.
Jeg har valgt at lave en video der viser, hvordan man vedligeholder en kniv ved hjælp af strygestål.
Min tanke med, at lave en video var, at få en fornemmelse af, hvad det kræver da det er noget jeg tænker, at mine elever skal igang med i forbindelse med den fælles Wiki og den personlige Blog.

Det jeg bl.a.har fundet ud af med at lave den video er, at det kræver tid og forberedelse så det er noget der skal tænkes ind når eleverne skal igang med dem.
Jeg har med inspiration fra Jakobs blog været en tur forbi Hansenbergs hjemmeside og set de videoer der er om produktion af video. Det har været godt at få noget praktisk info inden jeg gik igang.

Til at optage videoen har jeg brugt en iPad og programmet iMovie. Det er et program der er nemt at bruge og nemt at redigere med. Udfordringen var helt klart alle de gange jeg måtte tage om. Jeg havde lavet en Outline, men det virkede ikke rigtigt 'bare' at læse op imens jeg viste, hvad man skal gøre.
Så efter en del forsøg kom jeg nogenlunde frem til, hvad der virkede for mig at sige.

Der er meget læring i at lave en instruktionsvideo. inden man går igang med at filme skal hele forøbet tænkes og tales igennem og skrives ned. Allerede her kommer man igennem emmet på flere måder. Så skal det laves praktisk imens man fortæller, hvad man laver - Her får man sat ord på noget af det man 'bare normalt gør'. Det har her en dobbelt effekt at man får sat ord den sin 'tavse viden'.
Så selv en video om at slibe en kniv eller lave en mayonnaise gør, at der er en større chance for, at den teoretiske del bliver husket bedre.

Ved at lade eleverne arbejde kollaborativt i mindre grupper kommer de til at gøre brug af hinandens styrker.

En del af lektien var også at generere en QR-kode der linker til videoen på Youtube. Jeg har brugt en side der hedder qr-koder.dk
Der findes flere forskellige apps der kan scanne. Ved sidste undervisning blev vi introduceret for 'i-nigma' som er en gratis app og en hurtig en af slagsen...
Du kan scanne koden herunder og se den video jeg har lavet.



 
QR Kode
 
 
 
Nogle af de fordele der er ved at bruge instruktionsvideoer er:
  • Eleverne kan se instruktionerne så mange gange de har behov for og når de har behov.
  • Differentiering, da vi kan bruge tiden til dem der har nogle større problemstillinger.
  • Eleverne har let adgang til QR-koderne.
  • En anden måde for eleverne at forberede sig på, da de kan se dem derhjemme.
  • Eleverne får ejerskab af undervisningen da de er med til at producere dem

Nogle af de ulemper der er:
  • Det er tidskrævende både med forberedelse, produktion og redigering.
  • Hvis budskabet ikke er tydeligt nok vil det skabe frustration og forvirring.
  • Nogle elever vil måske hellere bruge klippene end, at spørge læreren. (det kan godt være pinligt for nogle at sprøge om noget de 'burde vide') Så får de kun det med der bliver sagt i videoen.

Samlet set ser jeg nogle gode muligheder ved, at lade eleverne lave nogle instruktionsvideoer. Det kræver af mig, at jeg får sat nogle klare rammer og beskrevet det så der ikke er tvivl om, hvordan de skal gribe opgaven an når de skal igang.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar